tirsdag, december 28, 2004

Snart nytår

Juleaften er vel overstået. Der var en enkelt "ulden" gave under træet, nemlig Politikens Strikke og hæklebog af Vivian Høxbro. Dejlig bog. Derudover fik jeg gaver indkøbt i Matas og en skøn fingerring blev det også til. Ungerne pakkede gaver op i en uendelighed, men det hele gik stille og fredeligt. Da alle var gået i seng, gik jeg og små"nussede", lidt oprydning osv. Klokken 01.30 satte jeg mig til rette i sofaen, med et stykke brød med flæskesteg og rødkål og en appelsinvand. Lavede mig en kop the og sad og strikkede og så fjernsyn til klokken 03.30 om natten. Det var vildt hyggeligt, og sidde der med juletræet + et par enkelte stearinlys tændt og resten at huset sov. 1. juledag er vi altid bare hjemme og har pyjamas-afslapning. Spiser rester og tøffer rundt. Skøn tradition vi har fået indført der - synes vi i hvert fald selv. Det startede vi med, da vi et par gange havde prøvet at skulle ud af døren 1. juledag til familiebesøg og ungerne måtte forlade alle de nye julegaver, som de kun lige havde pakket ud aftenen forinden. Så indførte jeg, at den dag skulle være hjemmehyggedag, med tid til det hele. Det har vi ikke et sekund fortrudt. 2. juledag er så store julefrokostdag med hele familien.

Vi har fået byttet lidt julegaver. Fyldt forbrændingsanstalten godt op med papir osv. Skal en tur til fys imorgen. Har spillet med ungerne. Nydt snevejret. I det store og hele bare hygget. Nu venter jeg bare på det nye år og går og spekulerer på om jeg skal ha' nogle nytårsfortsætter........

Forresten har jeg en sørgelig meddelelse: Julemanden som var kravlet op på vores tag, er ved et uheld faldet ned og afgået ved døden med en brækket nakke................... Virkelig et trist syn at se julemanden ligge på fortovet helt uden hoved....................... De sørgelige rester af julemanden er ligeledes idag blevet kørt på forbrændingen.

Jeg vil slutte med at ønske alle

rigtigt godt nytår

"ses" næste år

5 kommentarer:

  1. Hej Kate og også rigtig glædelig jul til dig:-)
    Synes ikke rigtig der sker så meget fremskridt med mit knæ, men ondt gør det stadig at være til fys, så det er bestemt ikke noget jeg glæder mig til. Mener ellers ikke, at jeg er pivet, men det indrømmer jeg gerne, at jeg er med det håbløse knæ. Har lige været ude, terrassen og græsplænen er nu dækket af et fint lag sne, men der kommer ikke længere sne ned fra himlen.

    SvarSlet
  2. glædelig jul og godt nytår! håber dit knæ får det bedre i det nye år der kommer :)
    jeg var også så heldig at få Politikens Strikke og Hæklebog i julegave, det er en skøn bog! Lige nu strikker jeg lapper til mit evigt voksende tæppe i diverse mønstre... dejligt :)

    KH Elisabeth

    SvarSlet
  3. Vi har, med Annas ankomst for 2½ år siden, også fået ændret en årelang tradition i svigerfamilien med julefrokost 1. juledag, for vi meddelte dem, at vi ikke havde tænkt os at møde op fremover pga. børnene og deres nye julegaver, al den stress med at skulle ud ad døren og forlade høsten. Så nu er det også 2. juledag, næsten lige til at klare. :o)

    SvarSlet
  4. Hej Hanne
    Ja, det er jo en frygtelig sørgelig skæbne der er overgået julemanden. Men længere nede af vejen er der en julemand magen til, så mon ikke han, kan hjælpe til med pakkeuddelingen næste år.

    Hej Bettina
    Dejligt at høre, at vi ikke er de eneste som synes 1. juledag bare kan være for stresset. Vores børn er jo nu henholdsvis 14 og 16, men de nyder stadig julefreden 1. juledag herhjemme.

    SvarSlet
  5. Anonym4:36 PM

    Jamen dog, stakkels julemand. Mon ikke han genopstår til næste år???
    Som du ser kan jeg tydeligt se din blog herfra hvor jeg sidder.
    Tak for føs'dagsgaven Jane, en dejlig skøøøøn farve, som sikkert bliver til et sjal engang.
    Og Godt Nytår til dig også. Vi Seees

    Kærligt Lise

    SvarSlet